Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er dybdegående massage, der løsner op i muskelvævet, fjerner anspændthed og sætter gang i blodcirkulationen.

Regelmæssig fysiurgisk massage giver dig øget bevægeligheden i kroppen og øger musklernes immunforsvar, hvilket f.eks. giver en nedsat restitutionstid efter udøvelse af sport.

Massagen er også god hvis du har stillesiddende arbejde, hvor musklerne nemt kan blive stive fordi de ikke bliver arbejdet ordentligt igennem.

De greb og teknikker jeg bruger, kan også benyttes til bl.a. velvære massage, hvis du ikke har behov for den dybdegående behandling.

Som beskrevet på forsiden:
Fysiurgisk og organ-massage foregår på briks og du kan være så afklædt eller påklædt som du er komfortabel med. Af hensyn til dine og mine grænser, vil du altid være afdækket af et lagen og et håndklæde, så det kun er de steder jeg masserer, der er synlige.

Jeg bruger olie i massagen og jeg gør mit bedste for at passe på dit tøj, men vær opmærksom på at der kan komme lidt olie på det alligevel. Olien er enten duftfri kokosolie, mandelolie eller nøddefri olie, alt efter hvad du foretrækker.